En dejlig mandag morgen

Et gammelt ægteskabeligt råd fortæller, at der som voksen er to ting, man altid skal holde sig fra: Klatgæld og husfisse. Eller sagt med andre ord – seksuel omgang med en person i den nære familie. Det lykkedes mig at overtræde begge formaninger uden skrammer, fordi det med pengene løste sig altid, og at hyrdetimen aldrig kom til andres kendskab end os to, som fuldførte og nød dette intime samvær.

Man ved aldrig, hvilke hemmelige fantasier der foregår i en kvinde eller mands hjerne. Den seksuelle tankegang bliver meget sjældent åbenbaret for andre, men fra at være ikke eksisterende pubbede den i mit tilfælde op som trold af en æske. Pludselig mærkede jeg en seksuel trang og et ønske om en dag at være sammen med denne kvinde, ligesom jeg opfattede, at ønsket var gensidigt.

I den første del af mit ægteskab skænkede jeg ikke mange blikke på den kvinde, der er tale om – min svigermor. Hun var den del af familiemønstret, som kunne ses i de fleste hjem og som jeg formentlig blev gransket og vurderet af, da denne unge mand blev præsenteret af min kommende hustru. Det handlede mest om respekt, og faktisk lagde jeg ikke mærke til eller anså min svigermor som en eksplosiv sexbombe.

Men der skulle gå år, før det blev alvor, og tilsvarende for min svigermor, en yndig lille størrelse – at vore tanker ofte legede med fantasier, som man almindeligvis holder for sig selv. Vendepunktet var en fødselsdagsfest. Min svigermor fyldte 50, mens jeg var 38, og i en lille tale lykkedes det mig denne dag at lovprise hendes store værdier som en rar, smuk og vidunderlig kvinde i familien.

Om det lige var disse velmenende ord, som fra den dag af ændrede hendes syn på min person, skal jeg ikke kunne sige, men fra den den dag af så vi på hinanden med lidt andre øjne. Der var imidlertid lang vej til målet, om det overhovedet kunne lade sig gøre – forbundet stadigvæk med en vis usikkerhed. Men initiativet – syntes jeg – lå mest på hendes side, fordi hun gennem små bemærkninge – når vi mødtes i familien – sendte mig nogle signaler, som mest svævede i luften, men også syntes at blive forstærket, som tiden gik.

Der var bare det. Hvornår ville vi få chancen for kun os to at være alene? Og hvor kunne et sådant møde arrangeres? Desuden på et sted, hvor vi ikke ville blive overrasket, og hvor der var tid nok til den slags hygge. Det blev ikke ved den først givne lejlighed i svigerforældrenes kolonihavehus, hvor chancen blev spoleret af en gæst, og da vi to dage senere samme sted, en lun eftermiddag, igen fik chancen – var tiden for knap. Svigerfar kunne dukke op når som helst.

Vi måtte vente, men ved et familiebesøg hjemme hos os fjorten dage senere I Herfølge, faldt tingene endeligt på plads. Min svigermor havde løsningen, da jeg fortalte om et problem. Efter mit natarbejde og veksling til eftermiddagstjeneste mandag ville skiftet kollidere med et aftalt møde samme dag i København. Derfor manglede jeg et sovested i hovedstaden nogle timer. – Du kan låne vores lejlighed og sove i min seng, mens jeg er på arbejde, foreslog hun, og sådan blev det arrangeret, fordi i mellemtiden var de flyttet fra kolonihavehuset tilbage til lejligheden på Frederiksberg.

Mandag morgen ankom jeg til min svigerforældres lejlighed, og efter fælles morgenkaffe og farvel til svigerfar, der var taxavognmand, var der kun os, men så kom ideen. Var det altsammen kun en illusion? Var svigermors forberedelse oprigtige –hun skulle jo på arbejde. Men snart blev jeg overbevist – at den side af sagen havde hun allerede fundet en løsning på. Efter det hurtige farvel til ægtemanden tog svigermor telefonen og ringede til sin arbejdsplads og jeg hørte hende sige: – Jeg vil gerne møde lidt senere i dag, hvis det er muligt at få en overlapningsvagt.

Den havde jeg ikke hørt før. Spurgte heller ikke, men så min svigermor smile ømt, da hun lagde røret på.

De ydre rammer syntes på plads, og herefter var spørgsmålet for mig ret enkel. Hvordan bliver fortsættelsen? Hvem har modet og tager initiativ til at få dette planlagte samvær til at gå op i en højere enhed?

Det skulle snart vise sig, fordi hun lidt efter kom ind i stuen kun iført morgenkåbe. Jeg rejste mig fra lænestolen og nu vi stod over for hinanden. Hun så vidunderlig ud, og jeg mærkede mine følelser forplante sig ned gennem kroppen, hvorfor jeg slog armene ud og omfavnede min hende med et stort knus. Hun så op på mig et kort øjeblik og lagde derefter hovedet ind på mit bryst og således blev vi stående, indtil vi drejede rundt og gik ind i soveværelset, hvor sengen stod klar.

I halvmørket omfavnede vi igen hinanden og så hviskede min svigermor stille i mit øre: – Jeg har længtes efter dette øjeblik – skal vi ikke bare hygge os så godt, vi nu kan. Hun slap mig igen, kravlede ind under den dyne, som jeg skulle have ligget under alene, men nu var vi to, og det tog ikke lang tid for mig at smide tøjet og kravle ind samme sted – til en ny herlig omfavnelse. Nu lå vi der, sagde ikke noget, men mærkede blot hinandens kroppe.

Vores læber mødtes for første gang, og der gik ikke mange sekunder, før min mund gled ned til min svigermors bryst. Morgenkåben havde åbnet sig og afslørede de fyldige bryster og kort efter ramte min tunge også det sted, som jeg indtil nu kun havde drømt om at berøre. Jeg ville så gerne give denne kvinde alt, få hendes krop til at sitre af velvære og fremtrylle frydefulde øjeblikke. Jeg ville ikke skuffe hende og gjorde mig derfor umage. Det var jo ikke en fru hvem som helst, der lå her. Jeg havde en enorm lyst til at overbevise min svigermor om, at jeg var en god elsker.

Behersket og blødt lod jeg min tunge gøre forarbejdet til det skønne. Hun lå stille, lod sine fingre glide gennem nakkehårene og så mærkede jeg hendes ånde blive heftigere og at tagene i håret blev stærkere. Saften fra hendes skød flød ud i min mund og nu kunne min svigermor ikke længere bevare stilheden. Næsten klynkende bad hun om mere. – Det er så dejligt, så dejligt, bliv ved, gør med mig, hvad du har lyst, åh hvor skønt. Knep mig, tryglede hun med det ord, som jeg ikke troede kunne komme fra denne mund.

Det skulle ikke siges to gange, men jeg vidste også, at det, jeg nu skulle, var min svaghed i elskovsakten. Min selvbeherskelse var ringe, ivrigheden efter den ultimative udløsning havde for mit vedkommende altid været for stor. Jeg måtte prøve at holde igen, hvor svært det end ville være. Så i samme øjeblik jeg mærkede min svigermors hænder gribe omkring den stive, sagde jeg til mig selv: – Det må ikke ske nu, hold igen, hold igen.

Jeg ved ikke, hvad der skete. Men lysten til at komme alt for hurtig blev overtrumfet af den inderlighed, der opstod, da jeg mærkede vores kroppe var forenet. Pludselig var det vigtigste for mig at skabe endnu mere velvære i min partners krop. Det lykkedes nogenlunde. Det var i hvert fald en nydelse for os begge i tre-fire minutter. Alligevel blev det mere og mere et ophidsende ridt, som pludselig kulminerede i en eksplosiv ekstase. Jeg måtte give op, og i et rasende tempo sluttede vores første samleje – heldigvis til sidst også ømt og fortryllende. Jeg havde tømt min sæd i hendes skød og tænkte: -Det var så det, vi har glædet hinanden, sådan som vi ønskede det. Måske gøre det om – om en stund.

Vi lå nogle minutter og sundede os. Kærligheden vidunderlige spil var fuldbyrdet og hver for sig tænkte vi måske – hvad nu? Jeg gjorde i hvert fald, og blev i samme moment spurgt, om jeg var træt. Næh, svarede jeg – jeg følte mig ovenpå, og så lo hun hjertelig, men spurgte også, om dette var mit første sidespring, og hvis det var – så var det næppe det sidste. Så var det min tur til at grine, og i det samme krøb hun tæt ind til min krop.

Det er snart mange år siden, fortalte hun pludselig. – Du husker nok, da jeg var tæt på skilsmisse. Da boede jeg et halvtårstid hos en god bekendt i Hvidovre, fortsatte hun, mens hun kiggede smilende lige ind i mit ansigt. – Det var mit første sidespring, du er mit andet, men Kurt, som han hed, var også skrap i sengen. Han kunne kneppe dagen lang – næsten lidt for meget, men han lærte mig noget om sex, som jeg aldrig havde prøvet før. I starten brød jeg mig ikke om det, men han lærte mig et par sexlege, som jeg faktisk lige siden har savnet.

Er det noget, du vil fortælle mig om? Spurgte jeg.

Næh, men vi kunne bare gøre det, hvis du vil? Det behøver ikke at være nu, men næste gang.

Jeg forstod med den oplysning, at den parringsakt, som vi så fornøjeligt havde udført, ikke var tænkt som en engangsforestilling, og det var da dejligt, men hvor kunne en fortsættelse foregå? Den mulighed havde kun strejfet mine tanker og derfor spurgte jeg: – Hvor og hvordan?

Det har jeg allerede tænkt på, svarede hun. Bedst ude i kolonihavenen, hvis du har lyst. Der vil ingen lægge mærke til os, men det må jeg lige få arrangeret. Lige nu er der ingen fare, men farmand må for Guds skyld ikke fatte mistanke.

Hun rejste sig fra sengen, kyssede mig på kinden og gik ind i stuen med sit tøj. Det næste jeg hørte, var døren, der smækkede, da hun gik. Jeg vågnede ved trettentiden, skrev tak for hjælpen og kørte ind til byen.

Det med kolonihavehuset blev aldrig til noget. Et nyt samvær kom aldrig i stand på grund af sygdom, men vi bar på hemmeligheden uden at tale om den en eneste gang. Kun et blink med øjet i ny og næ sendte minderne tilbage til en dejlig mandag morgen.

Det ærgrede mig, at min elskerrolle forsvandt ud i den blå luft, men endnu mere, at jeg aldrig fik at vide, hvad de sexlege, som hun havde omtalt, bestod i – og således heller aldrig fik afprøvet.

Pin It on Pinterest

Share This