Jeg skriver dette på universitetets bibliotek. Jeg skulle egentlig arbejde på mit speciale, men lige nu er jeg gået kold. Mine tanker løber fra mig, og jeg tænker mest på al den sex jeg får for lidt af. Udenfor synger fuglene, og lyse lette sommerkjoler flagrer i sommerbrisen. Jeg har jern på mindst ti gange om dagen, og mit hjerte banker heftigt når jeg fanger et par pigeøjne i trængslen.
Med front lige mod mig sidder en lille skønhed, der ser ret genert ud. Hendes lyse uregerlige krøller falder konstant ned over den buede pande. Hun stryger automatisk hårlokken til side og bladrer i to-tre forskellige bøger mens hun noterer flittigt. Hun kan ikke være mere end tyve. Øjenbrynene svinger sig elegant over de lange tætte øjenvipper, der skygger for et par store grønne øjne. Når hun ikke bladrer, hviler de bare arme på bordet og danner en smuk ramme om brystet. Under bordet står et par sandaler. Spinkle solbrune ankler stikker frem under kjolens hvide flæser. Rødlakerede tånegle vipper i takt med fingrenes spillen på notebookens tastatur. Der står Thea Friis Sloth på en lille label på låget.
Kan man blive forelsket på fem minutter – i en fremmed? Her sidder en pige, der er alt det jeg vil dele mit liv med! Og dog kender jeg hende ikke! Men sødmen, det koncentrerede blik, de bare fødders sårbarhed, læbernes fylde, barmens bevægelser – jeg må kende hende, hun må være min, hun skal blive min!
Jeg skriver dette på universitetets bibliotek. Jeg skulle egentlig arbejde på mit speciale, men lige nu er jeg gået kold – igen. Mine tanker løber fra mig. Jeg tænker på Thea, der igen sidder overfor og alt det der er sket siden hun sad ved bordet foran mig første gang: Jeg pakkede sammen før hende, og jeg smilede skævt til hende, da jeg rejste mig med tasken over skulderen og hun smilede fraværende igen. Jeg satte mig i kantinen med udsyn mod indgangen til biblioteket og ventede. Kun på hende. Hun kom svævende ud og jeg rejste mig i samme øjeblik.
Hun satte sig på en gammel racercykel, samlede kjolen i skødet, og trådte ud af skyggen og ud i lyset. Jeg hastede ud af kantinen og greb min gamle havelåge. Hun ænsede mig ikke, da jeg trådte efter hende ud i lyset. Krøllerne dansede i fartvinden, da hun rullede ned af bakken mod centrum. Jeg kunne se de brune, slanke lægge arbejde i trådet, da bakken fladede ud. Jeg måtte selv træde hårdt i pedalerne for at følge med. Min skjorte flagrede og min krop blev varm. Jeg véd jeg ikke burde have fulgt efter hende. Det var uværdigt og klamt, men også uundgåeligt. Hun gik i Brugsen. Hun kom ud med en danskvand (med citrus) og to stykker frugt. Et æble og en banan. hun satte sig på raceren og kørte roligt gennem centrum. Hun standsede for rødt. Jeg standsede bag de andre cyklister. En fyr på scooter gloede uhæmmet ud af hjelmen på det brune ben, der strakte ned mod den hede asfalt. Hans røde fjæs afslørede at den sorte køredragt var alt, alt for varm. Jeg kunne lugte ham gennem diselosen fra bussen ved siden af. En knægt i lømmelalderen gloede drømmende gennem ruden på det smukke ben. Jeg blev vred. De kunne ikke tillade sig at behandle hende sådan. Men jeg følte mig ikke selv bedre, det var jo mig, der fulgte efter hende.
Hun drejede ind på kirkegården, jeg kørte forbi indgangen, men bemærkede at scootermanden standsede ved porten. Skulle jeg vende om, og gribe ind? Nej, “fordoms-fjols” – scooter og glad for kvindeben gør ingen voldtægtsmand. Jeg fortsatte. Men ved næste låge drejede jeg alligevel ind, og satte cyklen fra mig. Jeg fulgte stien mellem hegnet og hækken på toppen af bakken forbi de ukendtes grav. Og der sad hun så på græsset fyrre meter nede af bakken mellem to stykker hæk, der ligesom dannede sin egen lille have. Kjolen var bredt ud omkring hende, og hun gnavede et æble. Sultent. Foran hende lå en bog åben, og fødderne var befriet fra sandalerne. Turde jeg gå derned? Det turde jeg ikke. Min mave snørede sig sammen af det smukke syn, og mine ben ville ikke røre sig. Hun lagde sig på den ene albue, der forsvandt ned i græssets grønne måtte. Fuglene sang, solen skinnede, og jeg prøvede at samle mod. Så krængede hun med et kjolen af. Min puls blev fordoblet i  løbet af to slag.
Hvis jeg kunne have valgt undertøj til hende ville jeg have valgt præcist det hun bar. Simpelt, ikke oversexet, lille diskret blonde, kridhvidt mod naturlig brun hud. Maven var flad, kroppen fuldendt harmonisk, tydelig talje – jeg var helt solgt, og muligheden for at jeg kunne samle mod til at kontakte hende, var dermed forpasset. Hun ville jo tro jeg stalkede hende, hvis jeg dukkede op på det tidspunkt. Egentlig var det jo også det jeg gjorde. Jeg blev på stien og skammede mig bag min hæk, mens jeg ikke kunne få øjnene fra hende. Hun lagde sig på maven med musik i ørerne og næsen i bogen. Jeg bemærkede den lillebitte tatovering på hoften lige ved trussekanten. Det lignede et lille spir, et sneglehus. Scootermanden kom gående hen ad stien bag hende. Han havde stadig hjelm på. Han var i gummistøvler. Hjelmen drejede fra side til side. Da han nåede Theas lille have stoppede han op. Jeg kunne let se ham, men han havde tydeligvis ikke set mig. Han gloede hæmningsløst på Theas smukke bagdel. Jeg kunne se hvordan han tøvede, og at Thea intet andet sansede end bogen og musikken. Så lynede han dragten ned og trak hurtigt en rulle gaffatape frem mens han sjoskede hen mod Thea.
Så fik min krop liv. Jeg råbte op, men der kom ikke en lyd fra min strube. Jeg sprang igennem hækken og råbte igen, nu med lidt lyd. Han så mig, vendte om, og løb i retning af sin scooter ved indgangen. Jeg spurtede efter ham, indhentede ham lige før indgangen, fejede benene væk under ham, lagde et knæ mellem skuldrene på ham, og trak hans hjelm bagover til nakken ikke kunne bøjes længere. Jeg kunne lugte ham da jeg hvæsede hvilke lidelser han skulle igennem, hvis jeg nogen sinde så ham eller hans scooter igen. Jeg trak hjelmen af og klaskede den ned i grusgangen. Da jeg kom tilbage til Theas sted var hun trukket i kjolen og stod ved cyklen. Jeg nikkede genkendende til hende, og hun smilede kort tilbage. Så var hun væk med et par gode tråd i pedalerne, og en svag duft af blomster efter sig. Hun havde ikke opdaget min heltegerning.
Men nu sidder hun altså igen overfor mig. Det er fredag eftermiddag, der er fred og ro. Hun har kjolen på igen i dag. Jeg synes jeg kender hende så godt. Jeg googlede hende naturligvis da jeg kom hjem fra kirkegården. Ingen særlige oplysninger; gymnastiktræner, læser medicin, bor på kollegiet, ikke særlig aktiv på “fjæset”, åbenbart ingen kæreste. Jeg løftede hånden til hilsen da jeg kom ind. Hun nikkede kort tilbage. Kan hun mærke at jeg ikke kan få øjnene fra hende? Jeg tænker kun på hende; den flade brune mave; den fine talje; og på hvad der mon gemmer sig under den hvide BH og de glatte trusser med den lille blonde. Hvad betyder sneglehuset på hoften? Hvem har tatoveret det? Hvorfor lige der? Så rejser hun sig og går ned mellem reolerne. Jeg ser langt efter hende, da hun vugger ned ad gangen. Hendes notebook står på bordet. Jeg går over til den nærmeste reol og bladrer gennem bøgerne på hylden, mens jeg skuler mod bordet med Theas ting. Jeg spotter at gmail er åbent. Hun er logget ind. Jeg går tilbage til mit bord, åbner siden på min bærbare og logger ind som skrivekloee @ gmail.com. Jeg sender en lille besked til Thea.Friis.Sloth @ gmail.com :

>Hej, har du tid til at chatte lidt?

Thea komme vuggende tilbage med en ny bog i hånden. Hun sætter sig og strækker ryggen, før hun bemærker, at der er en besked til hende. De fine øjenbryn farer op i panden, da hun læser min besked, og hun rynker dem mens hun skriver:
> øhh, hvem er du?
– Peter, du kender mig ikke, men jeg kender dig
> hvordan?
– du er berømt i hele byen!
> for hvad dog?
– dine smukke krøller, dine grønne øjne, dine røde tånegle, din flotte figur
Jeg kan se et lille smil i Theas ansigt, måske en rødmen. Jeg tror virkelig ikke hun selv ved, hvor guddommelig hun er.
>hvem er du?!
– du kender mig ikke, jeg hedder Peter hansen, jeg har set dig, jeg kan ikke glemme dig.
>hvor?
– ved Brugsen
>ah, du er ham ved kassen!
– nej, jeg arbejder ikke i Brugsen jeg går på Uni
>ok har vi fag sammen?
– nej men hvis vi havde havde jeg inviteret dig i biffen 😉
>ih tak 🙂
– vil du alligevel?
>måske hvis jeg vidste hvem du er
– det finder du nok ud af
>hvordan ser du ud?
– almindelig nørdet uni-studerende
>hvordan kan jeg kende dig fra de andre 1000 nørder her?
– her?
>jeg er på uni
– hvor?
>på biblioteket
– alene?
>bortset fra fyren overfor
– din fyr?
>næ, men han ser nu meget sød ud
– det er han sikkert! hvordan sød?
>han har en ret lækker krop og flotte øjne.
– nå, så ligner han jo mig 😉
>LOL ja sikkert
– han sidder garanteret og glor på dig
Jeg venter 1½ sekund så ser jeg over på Thea med et drømmende blik. Hun ser til siden og derefter ned i tastaturet hvor hun skriver…
>ja det gør han faktisk – lige så jeg næsten rødmer
– du kan garanteret let få ham til at rødme!
>ja det er godt med dig
– jeg rødmer næsten hver gang jeg ser dig
>hvorfor dog?
– du er så blændende smuk og jeg bliver lidt flov over de idéer min fantasi sætter i gang
Jeg synes der kommer en glød over Thea mens hun læser – et ekstra lys i de grønne øjne
> tak
– du behøver bare at smile så banker mit hjerte hurtigere.
– når du strækker dig rødmer jeg…
Jeg ser hen over skærmen. Thea rødmer afgjort nu. Jeg kan mærke jublen i min mave. Og så strækker hun sig katteagtigt i stolen. Hun gør sig lang med hænderne foldede over hovedet og fødderne strittende. Jeg kan se at de faste lægge strammes under kjolesømmen, der glider op og viser de strakt knæ. Håret falde ned af ryggen, som hun svajer mod ryglænet. Brysterne hvælver sig i udskæringenen. Hun strækker sig! Hun vil vide om hun virkelig kan få en fyr til at rødme. Jeg ved ikke om det er synet af bevægelsen i den smidige krop eller det faktum, at hun strækker sig på min foranledning, der får mig til at blusse i kinderne.
>…han rødmer faktisk
– selvfølgelig, hvad gjorde du?
>Jeg strakte mig bare 😉
– du er en drillepind…stakkels fyr
>han ser nu ikke så trist ud
– nej det tror jeg gerne, du kan sikkert gøre ham mægtig “glad”
>hvordan “glad”?
– du ved hvad jeg mener…
>så siger vi det
– hvad har du på?
>kjole
– den hvide?
>:-) ja
– så er han sikkert allerede glad
>det ved jeg da ikke
– så er han sikkert ikke rigtig glad, dril ham noget mere
>neej det tør jeg sgu´ ikke
– der skal ikke meget til med dit udseende
– du behøver bare, sådan i tanker, at stryge dit lår blidt et par gange
– hvis han ikke er gay så er der helt sikkert noget på ham der reagerer
>Peter, jeg kender dig ikke. Hvad har du gang i? tænder det dig eller hvad?
– du tænder mig, og jeg kan se for mig hvad du gør, det er et vidunderligt syn!
Thea svarer ikke. Jeg kan se at hun kigger i sine bøger. Har jeg været for direkte? Virker jeg som en klam stodder? Tænder den lille leg hende? Hun bladrer i en gammel bog og sender et enkelt stjålet blik i min retning. Så gør hun det! Hun lader sin hånd med de slanke fingre vandre ind under bordet. Den glider ned over kjolestoffet til knæet, der bliver kløet forsigtigt med de halvlange negle. Så stryger hånden opad og tager kjolen med. Stoffet glider som en stille dønning over det glatte, bløde lår og hånden surfer efter det til op midt på låret, hvor kjolen efterlades som en stivnet bølge. Hånden sejler ned af låret igen, runder knæet og glider langsomt op til kjolebølgen igen. Min pik rejser sig øjeblikkeligt i mine shorts. Bevægelsen er så fuldendt koreograferet at den virker både tilsigtet (hvad den er) og tilfældig (hvad den slet ikke er) på en gang. Hånden hviler et øjeblik ved kjolebølgen og forlader så skyggen under bordet og skynder sig at bladrer i en bog. Min pik presser mod buksestoffet og min puls stiger yderligere.
– er du der?
Thea slipper bogen og skriver
>ja
– gjorde du det?
>ja
– sejt
– virkede det?
>måske
Jeg lod mig glide ud på kanten af stolen, så min stive pik burde stå tydeligt aftegnet mod shortsene. Thea kaster et hurtigt, men nysgerrigt blik i retning af min pik. Jeg synes jeg kan mærke hvordan varmen fra de to grønne øjensole stråler mod den. Thea smiler mens hun taster.
>det virkede helt sikkert – fuld begejstring!
– du er en frækkert!
>ikke rigtigt, jeg synes det her er vildt
– tør du gå videre?
>hvad nu hvis han er psyko?
– så havde han allerede ædt dig!
>jeg tør ikke mere
– hvad ville du gøre hvis du turde?
Pause. Ingenting, Thea sidder uroligt. Ser ned i en bog, men læser ikke. Krydser benene. Rømmer sig. Holder sig til hovedet. 1 minut. 2 minutter.
>vise mere ben, lade min hånd glide længere op, måske helt op
– jeg ville besvime af lyst hvis jeg sad overfor dig
>jeg ville besvime af skræk
– det er en del af fornøjelsen
– luk øjnene og gør det
>niks, tør ikke
– skal vi vædde på du tør?
>det kan vi ikke, jeg ved jeg ikke tør
– en gætteleg? Hvis du stiller mig et spørgsmål om noget helt privat og jeg kan gætte svaret – så gør du det. Du bestemmer selv hvor svært det skal være!
>du har ikke en chance!
– sikkert ikke
>helt sikkert ikke!
– spørg
Thea skriver og krummer så venstre hånd om hoften
>OK here comes – jeg holder en lille ting i hånden. Det snor sig, men ligger stille. Det er koldt, men varmt. Det er hårdt, men blødt. Hvad er det?
– den er jo let!
>ja det er godt med dig, svar du bare
– jamen det er jo indlysende, vil du ikke stille et sværere spørgsmål?
>lol svar nu
– er du sikker?
>JA
– det må være en tatovering af et sneglehus! Du tabte!
>Neej for h.. hvor f.. ved du det fra?
– stakkels fyr han besvimer om lidt
>jeg gør det ikke! Hvor vidste du svaret fra?
– er du en dårlig taber?
>ja hvis det er det der får mig af krogen
-slap af, luk øjnene, læn dig tilbage og lad det ske
>fanden ta´ dig – hvis jeg finder dig så er det hævn!
– det glæder jeg mig til 🙂
Thea hviler igen det kønne hoved i hænderne. Så bladrer hun igen i bogen, ser flygtigt mod mig og mit lem, der pulserer forventningsfuldt. Hun vikler benene ud, glider lidt frem i sædet. Så gentager hun koreografien fra før. Men da hånden når midten af låret tøver den lidt. Thea ser over mod mig. Vores øjne mødes for første gang siden jeg kom ind i lokalet. De smelter ind i hinanden og det grønne og brune løber sammen og låser sig fast. Så stryger hånden videre op mod varmen mellem de glatte inderlår. Hun kan se mine øjne flytte sig ned under bordet mod hendes ben og håndens vandring. Da hånden når helt op til trusserne og jeg kan se begge brune lår lader jeg min hånd hvile i skødet over roden af min spændte pik. Jeg kan ane trusserne og en slank pegefinger, der et øjeblik strejfer konturerne af kønslæberne. Jeg ser op og ser at Theas grønne sole stråler mod min hånd og pik. Jeg kunne komme øjeblikkeligt, hvis jeg ville.
>sig hvor du kender sneglen fra!
Thea er tilbage ved tasterne, men hun har ladet kjolen blive et godt stykke oppe
– hvor er du smuk! du gjorde det!
>nej jeg gjorde ej!
– det tror jeg nok du gjorde, og du besvimede på ingen måde af skræk
>lidt måske, men sig mig så hvor du kender sneglen fra!
– spørg fyren overfor dig – han ved det!
>Peter, hvem er du?
-gå over og spørg fyren
Thea rejser sig og kjolen glider ned. Hun blusser op af halsen. Hun er usikker, nervøs da hun går mod udgangen med kurs forbi mit bord. Jeg er lige ved at springe op og stoppe hende, men hun stopper af sig selv ud for mit bord, med siden til mig. Hun står i modlys og lyset tegner en tydelig profil af den smukke skikkelse. “Kender du Peter?”, spørger hun. Jeg smiler til hende og svarer “lidt”. Hun kommer nærmere. Hun smiler forundret da jeg rækker ud efter hende. Hun lader min hånd tage hendes og jeg lægger den på hendes hofte. “Svaret er: Derfra”, hvisker jeg hæst. “Dig?”, mumler hun, og lader sig trække ned på mit skød.
Hun sidder på skrå hen over mig. Jeg slynger armene forsigtigt om hende og hvisker mit begær efter hende i hendes søde øre. Thea læser på skærmen imens, og smiler. Jeg ved hun kan mærke min pik presse mod ballerne. Så drejer hun sig med ryggen til mig, så pikken hviler langs kløften mellem de faste baller. Jeg klemmer sammen i mellemgulvet så den svulmer og løfter sig mod hende. Jeg kan dufte hendes varme hud, håret kilder mig på halsen og jeg er døden nær af forelskelse og liderlighed. Med et lille løft med måsen får hun kjolen vippet lidt op ad ryggen, så der kun er de hvide trusser mellem mig og hende. Jeg trækker samtidigt ned i mine shorts.
Jeg kan mærke Theas lår om min pik. Fugtigheden fra hendes trusser varmer skaftet. Jeg krammer hende kærligt ind til mig, med armene om hendes bryst. Forsigtig frigører jeg den ene arm. Jeg fatter om min pik og skubber blidt trusserne til side. Thea sænker sig ned over mig med et ufrivilligt suk. Jeg mærker hvordan hun strammer om mig halvvejs nede over min pik. Langsomt vugger jeg hende op og ned med min pik som løftetstang. Jeg vokser i hende, og mine nosser er en hård kugle af lyst. Thea klynker uden lyd. Maven suges ind i takt med at brysterne løftes i en stadig stigende frekvens. Jeg lader min hånd søge ind under kjolen og finde kussens bløde krøller. Mine fingerspidser søger forsigtigt efter hendes klit lige under krøllerne. Jeg kan tydeligt mærke den, og jeg kan mærke på Theas sitren at jeg har ramt plet. Så glider hun helt ned over min pik. Mit pikhoved presser mod noget langt inde i hende og så kommer jeg.
Vrangen bliver vendt ud på min krop og forsvinder ud gennem pikken. Jeg bider stønnende i Theas kjolestrop. min frie hånd kupler sig kærligt om det ene bryst, der kilder min håndflade med den hårde brystvorte. De stærke muskler i Theas våde kusse trække sig sammen om mig. Jeg er låst fast af hendes lyst og styrke. Mine fingerspidser danser på klitten, og jeg er lykkelig da hun kommer med nogle små hurtige klynk.
…Hallo….hey!…
…øhh, ja…
…øh, du sov…drømte vist ret vildt…
De grønne øjne ser mod mine shorts
…øh..ja…meget…
…jeg går i fredagsbaren nu…kommer du, når du lige er lidt mere…afslappet…
…øhh…ups…klart…vi ses…
Jeg skriver dette på universitetets bibliotek. Jeg skulle egentlig arbejde på mit speciale, men lige nu er jeg bare flov…og lykkelig!
Skrevet af Peter
Published On: december 5th, 2012Categories: ! vindernovelle !, sex10 CommentsLast Updated: marts 18th, 2013
1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars
Loading...
escort5 escortguide og gratis sex
Tantra massage og Tantra sex