Det var en utrolig varm dag idag. En af de sommerdage, som man længes efter, håber på og – hvis den dukker op – siden hen tænker tilbage på og taler om: I dag var det sommer, rigtigt sommer. Næsten 30 grader, blå himmel og stillestående luft, sådan som sommer er når den er på sit højeste og gør sit allerbedste. Når man tænker på hvor ofte vi snydes for sådanne dage er det nærmest provokerende hvor selvfølgelig den kan virke sådan en dag som i dag, når den endelig er her.
Det var kvælende varmt i bilen da jeg kom ud fra jobbet, et sent møde som var relativt kedeligt og desuden trak ud. Lyset var blevet gult der sidst på eftermiddagen, og vejen hjem virkede nærmest uendelig lang. Jeg satte mig ind, lædersædet brændte mod mine bare lår da kjolen gled op, AC’en er gået, jeg åbende alle vinduer og trillede ud fra parkeringspladsen i bedøvende varme.
Jeg har kørt den der vej hjem hundredevis af gange, der er ikke megen trafik, der sker ikke rigtig noget: Først passerer man industrikvarteret, så nogle få villaer bygget på den gale side af bygrænsen. Så kommer markerne, skovbrynene, rolige bakker med afgrøder som lyser i svage gule og grønne kulører. Det er snart høsttid. Landskabet bølgede forbi mig mens rutinen tog over, man finder ind rytmen, bilen kører nærmest af sig selv, jeg har jo automatgear, man passer bare udsigten, sætter cruise controlen på 80 og lader maskinen klare resten. Der er 76 kilometer hjem. Jeg lod tankerne vandre.
Tænkt på dig. Forestillede mig hvordan jeg sad ved siden af dig i din Alfa Romeo. På tur i en kort sort nederdel jeg har, uden trusser på, uden at du vidste det. Jeg forestillede mig at vi var på vej op til sommerhuset, at vi passerede samme landskab, grønt og frodigt så langt øjet rækker, med bakketoppe hvorfra man kan se ud over skovene, afbrudt af vandløb og marker, og ind i mellem store haver omkring ensomt beliggende landvillaer og gårde. Hele tiden med dig ved min side, med landevejen under hjulene og duften af din babersprit, en diskret og ny lugt som pirrer mine næsebor og sætter gang i fantasien. Så tæt på og så alligevel ikke røre. Jeg forestillede mig at du havde en lys skjorte på, en af den slags med en enkel smal stribe vævet ind i stoffet. Jobtøj. Du havde måske hentet mig direkte fra arbejdet, på bagsædet havde du lagt jakken, du havde knappet et par enkelte knapper op i halsen og foldet ærmerne op til albuerne. Ikke meget afklædthed, men alligevel nok til at jeg i smug kunne ane din hud på steder jeg har kysset, steder jeg gerne vil lægge min kind til. Så tæt på og alligevel ikke røre, man må ikke ta på chaufføren.
Jeg fantaserede om at jeg skulle bede dig køre af landevejen og ind på en af skovvejene. Først ville du protestere, hvorfor det, der er langt endnu, vi kan vel vente med en pause til vi har nået næste by, der findes sikkert også en benzintank, så kan vi fylde tanken. Jeg ville smile, overtale dig uden at sige for meget, lade dig vide at nej, vi skal ind her, jeg tror det er et fint sted, jeg tror, vi skal gå på opdagelse her.
Så ville vi dreje af, jeg elsker når bilen ruller af astfalten over på grus, man mærker det i hele kroppen, lyden i kabinen sænkes fra en effektiv, letløbende diskant brusen til en hul rumlen. Jeg ville blive varm i kroppen af forventning, blød i hofterne, mærke den der særlige fornemmelse af snurren og kådhed mellem benene. Vi ville køre et langt stykke op af vejen. Hvornår er vi fremme ville du spørge efter nogle minutter. Bare lidt til, lidt længere fremme, tror jeg, ville jeg svare. Skoven bredte sig ud den ene side af grusvejen, forestillede jeg mig, og på den anden side åbne marker. Du ville lade som om du ikke vidste hvad vi var i gang med, gruset ville skabe støvskyer bag os, og så, lige pludselig var der en stikvej, en af dem skovmaskinerne bruger tidligt på foråret, og som egentlig kun er to hjulspor gjort farbare af de få gange om året de anvendes. Her, vi skal ind her! ville jeg sige, og du ville dreje af, forsigtigt af hensyn til bilen, selvfølgelig, bare omkring 100 meter ind i skovtykningen, og så ville du standse motoren.
Den manglende motorlyd ville gøre stilheden i skoven omkring os ekstra tydelig. I nogle sekunder ville vi sidde der i stilheden med vores let forcerede åndedræt som eneste soundtrack, mens hjerterne slog hurtigere under huden på os begge.
Så ville jeg åbne bildøren og gå rundt til din side, åbne din dør og trække dig op at stå. Du ville lukke bildøren bag dig med et dæmpet smak! – og jeg ville ikke flytte mig, du ville stå helt tæt på mig og kysse mig hårdt på munden. Din tunge i min mund, smagen af røg og mand, din underkrop presset ind mod min, jeg ville kunne mærke din hårde pik mod mit lår gennem habitbukser og sommernederdel: Åh så skønt, så frydefuldt at vide at den vil ha’ mig når jeg nu så gerne vil ha’ den.
Du ville trække fingrene gennem mit nakkehår og lade hånden kæle min kind til dine fingre fandt min mund, jeg elsker når du stikker fingrene ind i min mund. Min tunge ville lege med dine fingre og jeg ville dreje min krop ind mod bilen, spænd som en fjeder af lyst og sug efter dig. Jeg ville læne mig op ad bilens glatte og kølige lak. Du ville kysse mig igen og så ville du vende mig om med en hurtig og bestemt bevægelse. Jeg ville folde armene på taget og hvile min pande på hænderne og synke ind i trance med al opmærksomhed samlet mellem mine ben. Du ville trække nederdelen op om min røv og stikke fingrene op i mit skød hvor der ville være vådt og glat og varmt. Så ville du knappe bukserne op med én hånd og glide ind i mig bagfra. Ta’ mig op af Alfaen, i skoven, i gult sollys og flimrende skyggebilleder skabt af skovens løv.
Jeg blev fuldstændig rundtosset der i bilen, i ulidelig varme, på landvejen, liggende bag en lastbil med cruise controlen på. Liderlig og kåd og opstemt af tanken om os. Det slog mig, at nu er jeg lige så våd og varm, som jeg ville være hvis du havde været der og var kommet inden i mig på en stikvej i et skovbryn. Du virker sådan på mig. Jeg trak lidt op i kjolen som alligevel sad helt oppe om lårene, og stak hånden indenfor trusserne for lige at føle efter, for bare at fornemme hvordan tanken om dig og din pik får mit skød til at svulme op og løbe over af væde. Som en slags fuldbyrdelse af noget, som kun var foregået i fantasien, du var der jo på en måde og var der ikke, og jo, jeg var sejlende våd og stort set klar til at komme, fuldstændigt gejlet op af en liderlig fantasi om dig. Bare en lille smule bevægelse frem og tilbage med fingeren i al fugten indenfor trusserne, så fint og glat…
Foran mig lå lastbilen i næsten stabilt i fart. LASTEXPRESSEN, en stor og mørkegrøn samling jernplader på hjul som på alle måder var så umanerlig maskulin, barsk og kontant i sin udformning, uden dikkedarer og sikkert med en lige så kontant type bag rattet. I sidespejlet kunne jeg ane et omrids af en person. Jeg lagde mig tæt på midterstriberne som bare fortsatte og fortsatte kilometer efter kilometer, og legede med min snurrende våde mis den ene hånd mens den anden holdt rattet og blikket var låst på omridset af den fremmede chauffør i spejlet. Jeg havde en fornemmelse af, at han kikke tilbage.
Det var så nemt. Det var i en verden for sig. Jeg kom nærmere og nærmere orgasmen mens jeg inde i hovedet messede for mig selv: ”Du må ikke lukke øjnene når du kommer”, ”Du må ikke lukke øjnene når du kommer”. Varmen udenfor bilen, varmen inden i kabinen, lædersædet under mine lår og balder, varmen mellem skamlæberne, fingeren som gled frem og tilbage, frem og tilbage over klioris, dryppende vådt og varmt og vådt og varmt og vådt og varmt…
Jeg kom, og jeg lukkede ikke øjnene. Jeg kom med et dybt suk som svævede ud gennem bilens nedrullede ruder og ind i skoven. Jeg kom med bølgende sammentrækninger i underkroppen, med ’en hånd på rattet og den anden i trusserne, med 80 kilometer i timen på vej hjem i bilen en skoldhed eftermiddag, liggende bag en beskidt rå lastbil, med dig og lastbilchaufføren i tankerne.
Et øjeblik efter sad jeg med en sjakvåde hånd og fægtede for at finde en serviet. Fandt den, tørrede nødtøftigt fingrene, og gassede op. Overhalede LASTEXPRESSEN og var væk.
Skrevet af Mynte
Loading...