Forbudte berøringer

Gensynets magi

Clara justerede nervøst på sin kjole, mens hun stod foran det store hus. Det var mange år siden, hun havde set Emma, sin bedste veninde fra gymnasiet. Livet havde ført dem ad forskellige veje, men nu var Emma blevet gift, og Clara var inviteret til bryllupsfesten.

Da døren åbnede, var det ikke Emma, der mødte hende, men derimod Michael – Emmas storebror. Han havde altid været den utilnærmelige, den smukke dreng, som alle pigerne kiggede efter, men som aldrig lagde mærke til dem. Nu stod han foran hende som en mand på 35, med det samme mørke hår og de gennemtrængende blå øjne.

“Clara?” Hans stemme var dyb og varm. “Jeg troede ikke, mine øjne. Du ser… fantastisk ud.”

Hun følte varmen stige i kinderne. “Hej Michael. Jeg kunne sige det samme om dig.”

Gnister i mørket

Festen var i fuld gang, men Clara havde svært ved at koncentrere sig om noget andet end Michael. Hun mærkede hans blik på sig gennem hele aftenen, og hver gang deres øjne mødtes, følte hun en elektrisk spænding løbe gennem kroppen.

“Skal vi gå ud og få lidt frisk luft?” hviskede han pludselig i hendes øre, da musikken spillede højt. Hans varme åndedræt mod hendes hals fik hende til at gyse.

De gik ud i haven, væk fra festens larm. Månen kastede et sølvblankt lys over rosenbedene, og luften var fyldt med duft af sommer og muligheder.

“Jeg har tænkt på dig gennem alle disse år,” sagde Michael stille, mens han træk nærmere. “Jeg ved godt, det her er forkert. Emma er din bedste veninde, og jeg…”

“Jeg ved det,” hviskede Clara tilbage. “Men jeg kan ikke lade være med at føle det her.”

Det første kyss

Han løftede forsigtigt hånden og strøg en hårlok væk fra hendes ansigt. Berøringen var som ild mod hendes hud. “Clara, hvis vi gør det her, er der ingen vej tilbage.”

Hun så op i hans øjne og så den samme længsel, som hun følte brænde i sig selv. “Så gør det,” hviskede hun.

Hans læber fandt hendes i et kyss, der var både ømt og desperat. Hun smagte vin på hans tunge og mærkede hans stærke arme trække hende tættere ind til sig. Hendes krop responderede øjeblikkeligt, og hun følte en varme sprede sig fra hendes bug og ned gennem hele kroppen.

Hemmelige øjeblikke

“Vi kan ikke gøre det her,” hviskede hun mod hans læber, selv om hendes krop sagde det modsatte.

“Jeg ved det,” mumlede han tilbage, men hans hænder fandt alligevel vej til hendes hofter og trak hende endnu tættere på. “Men jeg har aldrig ønsket noget så meget i hele mit liv.”

De hørte latter fra huset og blev brat mindet om, hvor de var. Michael trak sig tilbage, men hans øjne forlod aldrig hendes.

“Kom til mit hotelværelse i aften,” hviskede han indtrængende. “Værelse 237 på Hotel Continental. Klokken tolv.”

Clara nikkede, selvom hun vidste, at det var vanvid. Men trækkeriet var for stærkt til at modstå.

Natlig passion

Klokken var fem minutter over tolv, da Clara bankede forsigtigt på døren til værelse 237. Michael åbnede øjeblikkeligt, som om han havde stået og ventet lige bag døren.

“Du kom,” sagde han lettet.

“Jeg burde ikke være her,” hviskede hun, men træde ind alligevel.

Værelset var svagt oplyst af stearinlys, og der stod en flaske champagne på natbordet. Michael havde tænkt på detaljerne.

“Vi kan stoppe nu, hvis du vil,” sagde han og så alvorligt på hende. “Ingen vil vide, at du var her.”

Som svar trak Clara forsigtigt sin kjole over hovedet og lod den falde til gulvet. Hun stod nu kun i sit fine undertøj og så, hvordan hans øjne blev mørke af begær.

“Gud, hvor er du smuk,” hviskede han hæst og trak hende ind i sine arme.

Forbudt nydelse

Hans hænder udforskede hendes krop med en blanding af ærbødighed og desperation. Clara følte sig levende på en måde, hun aldrig havde oplevet før. Hver berøring sendte bølger af lyst gennem hende.

De faldt sammen på den bløde seng, og Michael kyssede sig en vej ned ad hendes hals til hendes skuldre. Clara kunne ikke tilbageholde et lille støn af nydelse.

“Er du sikker?” hviskede han mod hendes hud.

“Ja,” pustede hun. “Jeg har aldrig været mere sikker på noget.”

Det, der fulgte, var en nat fyldt med øm lidenskab og vild begær. De udforskede hinandens kroppe, som om de prøvede at indhente alle de år, de havde gået glip af. Clara opdagede nye sider af sig selv i Michaels arme, og hun gav sig hen til følelserne med en intensitet, der overraskede hende selv.

Morgenlys og realiteter

Da morgenlyset filterede ind gennem gardinerne, lå Clara vågen i Michaels arme. Virkeligheden begyndte langsomt at sive ind. Emma. Bryllupsfesten. Det forhold, hun måske havde ødelagt.

“Fortryder du?” hviskede Michael, som om han kunne læse hendes tanker.

Clara vendte sig om og så ind i hans øjne. “Nej,” sagde hun ærligt. “Jeg fortryder ikke en eneste berøring. Men jeg ved ikke, hvad vi gør nu.”

Michael strøg ømt hendes kind. “Vi finder ud af det. Dette her… det vi har… det er for stærkt til bare at ignorere.”

Clara nikkede og lagde hovedet tilbage på hans bryst. Uanset hvor kompliceret det blev, vidste hun, at der var ingen vej tilbage. Nogle berøringer ændrer alt – og nogle gange er det forbudte det, der føles mest rigtigt.

Hun lukkede øjnene og nød følelsen af hans varme krop mod sin, mens hun lyttede til hans rolige hjerteslag. Hvad fremtiden bragte, måtte komme. I øjeblikket var hun præcis, hvor hun skulle være.