Selv om jeg er eliteroer, så har jeg altid holdt meget af at løbe. En god kondition er altafgørende, hvis man skal holde sig på toppen. Ikke desto mindre kan der sommetider være andre ting, der afgør, hvem der kommer til at stå på sejrsskamlen efter en konkurrence.

 

Sidste efterår i Store Dyrehave løb jeg som altid halvmaraton med resten af klubbens eliteroere. Dem, der kender området, vil vide at hele distancen foregår på små hyggelige skovstier. Der var dog én ting, der adskilte dette års løb fra de andre. Vores cheftræner havde udlovet et legat til den af os, der kom først i mål. Vi var 10 roere der deltog: 3 kvinder og 7 mænd. Sporten er som så mange andre mandsdomineret, men i løb har vi kvinder en fordel, fordi vi vejer væsentligt mindre. Der blev altså ikke givet noget ”handicap” til det ”svage” køn, og guderne skal vide, at vi heller ikke behøvede det. Vi havde alle sammen vores personlige trænere med, og jeg kunne se, at de andre skulede til mig. Jeg kendte grunden. Jeg var favorit til at vinde. Især de mandlige konkurrenter så mismodige ud. Tiden nærmede sig, og vi gik frem til start. Vejret var rimelig varmt, så jeg nøjedes med at tage en tynd træningsjakke udover min sports-BH. Ellers var jeg iført lange stramme løbetights. Jeg sikrede mig, at min løbechip var gjort ordentlig fast, og at mit pulsur var indstillet korrekt. Til sidst satte jeg mit lange brune hår op i en hestehale. Så gik starten.

 

Det første stykke er ret ufremkommeligt pga. de mange løbere på den smalle skovsti, men efter 10 kilometer begyndte jeg virkelig at øge tempoet. Efter noget tid kom jeg helt frem i front, og her var ikke skyggen af de ni andre roere, som løb efter samme pris som mig. Da jeg nåede 15 kilometermærket var jeg helt alene og allerforrest. Jeg begyndte at glæde mig. Sejren var inden for rækkevidde og ikke mindst legatet, der sikrede mig en fremtidig karriere blandt eliten. Imens jeg løb og forestillede mig den fantastiske fremtid, så jeg til min forbavselse en løber, der kom fra buskadset og løb ud på stien lige foran mig. Det var én af mine mandlige konkurrenter – Og han havde snydt!!! Det allerværste var dog, at én af de officielle vagter stod lige ved siden af og kiggede på episoden uden at gøre noget. Jeg turde dog ikke stoppe op af frygt for, at den mandlige løber skulle berøve mig min sejr. I stedet henvendte jeg mig direkte til ham:

 

–       ”Hov du skal følge stierne!” Råbte jeg.

 

Med al kraft kom jeg op på siden af ham. Det var tydeligt, at han ikke havde løbet hele distancen, for han var i stand til at holde et meget højere tempo end mig. Mismodet greb mig.

 

–       ”Du skal ikke tro, at du kan slippe af sted med det her… Jeg anmelder dig til cheftræneren!”

 

–       ”Gør du bare det. Du har ingen beviser, og du må indrømme, at det vil virke mere naturligt, hvis det er en mand, der kommer først…”

 

Det her var ikke til at bære. Jeg havde fortjent det legat. Jeg havde kæmpet på ærlig vis, og nu kom dette svin og snød mig. Åbenbart havde han også bestukket vagten. Tårerne pressede sig på, men jeg ville ikke give op. Tanken om ikke at skulle vinde nu, gjorde mig sindssyg, og så gjorde jeg noget, som vist ikke var helt velovervejet.

 

–       ”Hvad siger du til en date i aften?” Spurgte jeg, ”mens jeg kæmpede for at holde mig på siden af ham.”

 

–       ”Gerne… Vi kan gå i byen og fejre min sejr!”

 

–       ”Det var nu mere en fræk date, jeg havde i tankerne… Kun os to…”

 

Samtidig lynede jeg min træningsjakke af og bandt den om livet i stedet. Det virkede helt efter hensigten. Han satte tempoet lidt ned, så vi lettere kunne føre en samtale, og så han havde tid til at kaste stjålne blikke på mine nøgne skuldre og flade mave. Han virkede dog, som om han havde overhørt mit sidste forslag, så jeg fortsatte:

 

–       ”Jeg kunne give dig en uforglemmelig aften i aften, hvis du lader mig vinde…?”

 

Vi rundede 17 kilometermærket og tiden var ved at løbe ud for mig. Han havde kræfter til at spurte det sidste stykke, men det havde jeg ikke. Han så på mig med store øjne.

 

–       ”Du er virkelig smuk, og jeg vil meget gerne på date med dig – også gerne en fræk én, men min personlige træner slår mig ihjel, hvis jeg ikke vinder. Det er ham, der har vist mig, hvor jeg kunne skyde igennem buskadset, så hvis ikke jeg vinder, vil han vide, at der er noget galt.”

 

Jeg kunne fornemme, at han kæmpede en indre kamp. Desværre begyndte han at sætte tempoet op igen, og jeg kunne mærke, hvordan min retmæssige sejr ganske langsomt forsvandt. Hvis han skulle overtales til at lade mig vinde, måtte jeg tilbyde ham noget, som han ikke kunne sige nej til. Med tydelig desperation i stemmen fik jeg formuleret en sætning, som jeg aldrig har sagt før, og heller aldrig kommer til at sige igen:

 

–       ”Det var en skam… Jeg er ellers virkelig god til at sutte pik!”

 

Da han hørte de ord, begyndte han straks at lunte, så jeg igen kom op på siden af ham. Jeg forspildte ikke chancen til at overbevise ham yderligere, og det faldt mig lettere, nu hvor jeg var i gang.

 

–       ”Så snart jeg har fået medaljen om halsen og legatet i hånden, kan vi tage hjem til mig…!”

 

Nu stoppede han helt op. Jeg gjorde det samme. Lidt fremme kunne vi ane 19 kilometermærket. Han så meget tvivlrådig ud. Endelig sagde han noget.

 

–       ”Hvordan kan jeg vide, at du ikke snyder mig?”

 

Jeg sendte ham mit frækkeste smil, da jeg svarede:

 

–       ”Er det ikke værd at tage chancen?”

 

–       ”Jo, men du må også gøre noget her og nu, for at overbevise mig!”

 

–       ”Hvad?”

 

–       ”Vis mig dine bryster, så jeg ved, at du mener det…”

 

Dette var uventet. Jeg havde overtalt ham, kunne jeg mærke, men der var ikke tid til at give ham forskud.

 

–       ”Det kan jeg ikke… De forreste løbere i feltet må snart være her!”

 

Jeg kunne se, at tvivlen sprang frem i hans ansigt endnu engang. Rent instinktivt tog jeg fat om begge hans hænder og lod ham tage på mine bryster uden på sports-BH´en. Jeg gik helt tæt på ham og kiggede ham dybt i øjnene, imens jeg hviskede:

 

–       ”Du skal få lov til at se og røre alt det du vil, men nu skal du lade mig løbe!”

 

–       ”Jeg ved ikke rigtigt…” mumlede han. ”Hvad havde du helt præcist tænkt dig?”

 

–       ”Først tager vi et langt bad sammen, hvor jeg masserer dine ømme muskler, og så laver jeg mad til dig – topløs, og så…”

 

–       ”Hvad så?” spurgte han med interesseret mine og ansigtet lidt på skrå.

 

–       ”Så går vi ind i min dobbeltseng, hvor jeg vil lade dig udnytte mig til den lyse morgen…”

 

I samme øjeblik jeg kunne se, at han endelig var overbevist rev jeg mig løs. De sidste kilometer gik uden problemer, og snart kunne jeg høre mit navn blive råbt op i højttaleren som dette års vinder af Halvmaratonet. I målfeltet blev jeg budt hjertelig velkommen af hele trænerstaben. Det var skønt. Løbets sidste begivenheder tænkte jeg overhovedet ikke på, før jeg stod på sejrsskamlen og fik overrakt guldmedaljen og legatet. Vinderen af sølvmedaljen var ham, jeg havde talt med. Han var blevet overfuset højlydt af sin personlige træner, men selv virkede han rolig og afklaret. Da der skulle tages fotos af de tre øverste placeringer, stimlede vi sammen og lagde armene om hinanden i venskabelighed. Som vi stod der i lyset fra de mange blitz, hviskede han i mit øre:

 

–       ”Skal vi tage din eller min bil? Lad os tage min, den holder tættest!”

 

–       ”Jeg tager min egen, så kan du tage din!”

 

–       ”Okay… Hvad er din adresse? Du kører vel direkte hjem så?”

 

–       ”Du får ikke min adresse, og det rager ikke dig, hvad jeg skal nu…”

 

Med de ord løb jeg glad hen til mine to kvindelige konkurrenter, der også gerne ville ønske mig tillykke. Pludselig var han der igen:

 

–       ”Du lovede mig… Det kan du da ikke… Vent bare til trænerne hører om det her!”

 

Med et veltilfredst smil forlod jeg ham med ordene:

 

–       ”Du snød mig, og jeg snød dig… Nu er vi kvit! Og som du selv sagde: Du kan ikke bevise noget…”

 

Jeg kunne mærke, hvordan han blev rasende. Følelsen af sejr var berusende måtte jeg indrømme. Efter lidt tid med lykønskninger besluttede jeg, at det var på tide at gå tilbage til min bil. Da der ikke er nogen reel parkeringsplads ved skoven holder folk i rabatten på én lang række ned af vejen, så jeg skulle gå langt langs med skoven. Da jeg kunne se min bil, blev jeg opmærksom på, at jeg skulle tisse for meget til, at jeg kunne holde mig hele vejen hjem. Der var toiletter oppe med målområdet, men de er så ulækre, så jeg gik ind i skovbrynet for at klare det. Det var rart at komme lidt væk fra alle menneskerne og den larmende vej. Bag nogle buske trak jeg mine lange løbetights ned til anklerne og satte mig på hug. Da jeg var færdig og skulle til at rejse mig, hørte jeg pludselig en stemme bagfra:

 

–       ”God røv!”

 

Jeg sprang op og trak mine tights på igen. Dér stod han. Sølvmedaljen hang om hans hals, men guldmedaljen hang om min.

 

–       ”Hvad vil du?” spurgte jeg.

 

–       ”Jeg vil have, at du opfylder din del af aftalen…”

 

–       ”Du kan glemme det! Du fortjente jo ikke den medalje alligevel…”

 

–       ”Måske ikke, men jeg har fortjent at se dig ligge nøgen på ryggen og stønne, imens jeg tager dig dybt og hårdt!”

 

–       ”Jeg har jo sagt, at du kan glemme det. Farvel!”

 

Jeg forsøgte at gå forbi ham, men han greb fast i min arm.

 

–       ”Kom nu min lille luder… Jeg vil jo bare se, om du virkelig er så god til at sutte pik, som du selv har sagt!”

 

Jeg kunne mærke, at jeg rødmede. Jeg fortrød inderligt, at jeg nogensinde havde sagt sådan noget.

 

–       ”Jeg er ikke din luder, og jeg vil hellere dø end at tage din pik i munden,” sagde jeg vredt.

 

Jeg forsøgte at vride mig fri, men han holdt fast og trak mig tættere på.

 

–       ”Det er vi nu to om at bestemme!” snerrede han.

 

Pludselig skubbede han mig væk, så jeg faldt omkuld og landede på maven i de visnede blade i skovbunden. Straks var han over mig. Før jeg kunne nå at reagere, havde han trukket mine tights ned om lårene. Han lagde sig oven på mig og holdt mig fast. Jeg kæmpede som en gal for at komme fri. Vejen var kun 15-20 meter væk, og der var stadig mennesker oppe ved bilerne. Hvis jeg bare kunne komme derop, så kunne han ikke røre mig. Men hvordan? Min puls steg til det dobbelte, da jeg pludselig mærkede hans stive pik imod mine nøgne balder. Frygten var ved at tage overhånd. Han var meget stærkere end mig, og det var kun et spørgsmål om tid, før han fik sin vilje. Jeg kunne mærke mine bukser glide længere og længere ned af lårene. Han tog fat om mine skuldre for at vende mig rundt på ryggen. Først kæmpede jeg imod, men pludselig kastede jeg mig rundt, hvilket fik ham til at miste balancen. Dette var øjeblikket, jeg havde ventet på. Jeg rullede rundt og trak bukserne op. Som et lyn kom jeg på benene og løb op mod vejen. Jeg måtte ud blandt andre mennesker og ringe til politiet.

 

            Jeg løb hen til min bil, hvor der stod to mænd og ventede. De lignede begge officielle vagter fra løbet. De ville helt sikkert kunne hjælpe mig, men før jeg selv nåede at åbne munden, begyndte den ene at tale til mig.

 

–       ”Nå dér er du… Vi har ledt efter dig alle vegne. Der er sket det, at én af vores vagter har lagt mærke til, at én eller flere løbere har snydt ude på ruten. Eftersom du vandt, er du naturligvis blandt de hovedmistænkte. En af vores vagter mener faktisk, at han har set dig komme ud af buskadset ved 17-kilometermærket. Du vil blive afhørt i morgen. Det samme vil løberen, der blev nummer 2. Hvis han kan bekræfte, at du snød, må vi desværre give ham guldmedaljen. I øvrigt bliver vi nødt til at melde det til dansk ro-forbund, dine trænere osv. Det kan altså blive en ret alvorlig affære for dig, men det vil blive afgjort i morgen…”

 

Talestrømmen fortsatte i det uendelige. Jeg var mundlam. Det eneste jeg kunne var at nikke og sige tak. Da de to mænd var gået, mærkede jeg en hånd på min skulder. Jeg gad ikke vende mig om, da jeg allerede vidste, hvem det var. Han hviskede:

 

–       ”Ja… jeg har jo mine forbindelser. Op til flere af vagterne vil vidne, at de har set dig snyde… Men kun hvis jeg beder dem om det! Giv mig bilnøglerne og sæt dig ind på forsædet ved siden af… Så kører vi hen til et uforstyrret sted, hvor du kan forsøge at ”overtale” mig til at lade dig beholde guldmedaljen!”

 

Som i en trance rakte jeg ham mine bilnøgler og satte mig ind på forsædet. Jeg følte mig fuldstændig slået ud. Min glæde, min stolthed og vilje var væk. Ud af øjenkrogen så jeg, hvordan han satte sig ind på førersædet i min bil og trak sine tights ned, så han sad med bar røv.

 

–       ”Overtalelsen starter nu!” sagde han med et skævt smil.

 

 Jeg forstod desværre alt for godt, hvad han mente. Som et mekanisk stykke legetøj bøjede jeg mig hen over sæderne og kælede lidt for hans pik. Imens han satte bilen i bevægelse, begyndte jeg at slikke pikken op af skaftet. Han smagte salt. Jeg tøvede et sekund for længe og mærkede, hvordan hans hånd pressede mit hoved nedad. Jeg føjede ham og lod hans pik glide ind i mellem mine læber og langt ned i min hals. Jeg skulle til at kæmpe imod og protestere, men så kom jeg i tanker om, hvor meget han kunne ødelægge for mig i morgen. Pligtskyldigt blev jeg ved med at sutte, imens han styrede mit hoved ved at holde fast i hestehalen. Efter fem minutters tid hev han mig op.

 

–       ”Smid toppen!” kommanderede han.

 

Jeg kunne se, at vi nu kørte på en øde landevej. Hvor mon vi skulle hen? Tænkte jeg uroligt. Jeg lynede jakken af og smed den om på bagsædet. Instinktivt vendte jeg ryggen til ham, da jeg trak min BH af. Jeg dækkede mine bryster med hænderne, da jeg satte mig tilbage i sædet.

 

–       ”Du er ikke færdig med mig!” sagde han og pegede ned på den stive pik, der triumferende stod op ad hans mave og mindede mig om, hvad der snart skulle ske…

 

Jeg lænede mig ind over hans lår endnu engang og tog pikken i munden. Nu hang mine bryster frit uden, at jeg kunne dække dem. Han benyttede chancen og gav sig til at rave på dem. Jeg klynkede og stønnede med munden fuld af pik, fordi han begyndte at hive mig i brysterne og nive mig i brystvorterne. Jeg ved ikke, hvor længe vi kørte rundt sådan, men lige pludselig standsede han på en øde rasteplads.

 

            Mit hjerte begyndte at slå hurtigere. Hvad kunne han finde på?

 

–       ”Læg dit sæde helt tilbage og tag bukserne af!”

 

Langsomt gjorde jeg, som der blev sagt, men tanken om at han skulle ind i mig, var næsten ikke til at holde ud.

 

–       ”Lover du, at du vil lade mig beholde legatet, hvis jeg gør det her?” spurgte jeg med dirrende stemme.

 

–       ”Ja…” sagde han tøvende, ”Hvis du gør alt, hvad jeg beder dig om… Det har du jo lovet!”

 

Jeg nikkede lydigt. Mit sæde var nu lagt helt ned og mine tights og trusser lå på gulvet. Jeg følte mig meget usikker og meget blottet. Her lå jeg nøgen foran en mand, som åbenlyst havde forsøgt at voldtage mig. Med nød og næppe var jeg undsluppet og alligevel var det lykkedes ham, at trække det længste strå. Med lukkede øjne lagde jeg mig tilbage i sædet på ryggen og forberedte mig på et hurtigt og brutalt knald. Jeg mærkede, hvordan hans hænder gled op ad mine knæ og spredte mine ben, så meget som det overhovedet kunne lade sig gøre i bilen. Nu havde han frit udsyn til mit køn. Hensynsløst begyndte han at gnide og lege med mine skamlæber. Jeg måtte kæmpe mod trangen til at sparke ham omkuld og stikke af. Krævende stak han en finger op i min skede og begyndte at fingerkneppe mig. Det var modbydeligt. Med den anden hånd nev han mig i brysterne. Han var unødvendig voldsom, så jeg begyndte at protestere:

 

–       ”Av det gør ondt. Kan vi ikke bare få det overstået?”

 

–       ”Jeg gør, som det passer mig… En luder skal ikke svare igen, hun skal bare gøre, hvad hun får besked på!”

 

For at understrege sin pointe begyndte han at mase tre fingre op i mig. Det blev for meget. Med uventet styrke sparkede jeg ham tilbage på førersædet og flåede bildøren op. Splitternøgen steg jeg ud af bilen, og så mig omkring, men jeg anede ikke, hvor jeg var. Jeg satte i løb, men nåede ikke engang rundt om bilen, før han greb mig. Jeg skreg, da han grinende skubbede mig op foran bilen.

 

–       ”Slip mig. Jeg vil ikke alligevel. Tag din guldmedalje og lad mig gå! Jeg mener det! Du kan beholde legatet, bare jeg må gå…”

 

Han vred mine arme om på ryggen og pressede min overkrop ned på den varme kølerhjelm. Han maste et knæ ind mellem mine ben, så jeg blev tvunget til at sprede dem.

 

–       ”Det er for sent nu…” sagde han.

 

I samme sekund mærkede jeg ham oppe i mig. Han var brutal. Jeg skreg og tiggede ham om at lade være, men intet kunne stoppe ham nu. Med al vold og magt tog han mig op af bilen. Der var intet jeg kunne gøre. Intet jeg kunne sige. Blot vente på at han var færdig med at bruge mig. Tårerne løb ned af mine kinder og videre ned på kølerhjelmen, imens han kneppede mig hårdere og hårdere. Endelig nåede han klimakset. Så kom han. Stød for stød fyldte han mig med sin sæd, indtil han endelig slap mig. Jeg blev liggende på bilen lidt endnu. Det var som om, jeg ikke kunne røre mig. Ydmyget, lettet, vred og forvirret var blot nogle af de følelser, der løb gennem mit hoved. Til sidst kom han hen og bar mig ind på sædet, hvorefter han kørte min bil tilbage, så han kunne hente sin egen. Ingen af os sagde noget på turen. Først da vi var nået tilbage tog han afsked med ordene:

 

–       ”Tillykke med guldet…”

 

Skrevet af Anonym

Published On: april 18th, 2010Categories: sex, tvang14 CommentsLast Updated: maj 31st, 2010
1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars
Loading...
escort5 escortguide og gratis sex
Tantra massage og Tantra sex