Den tomme etage

Sarah så på uret – 21:30. Kontoret var forlængst tømt for kollegaer, og kun lyden af hendes fingre på tastaturet brød stilheden. Hun strakte sig tilbage i stolen og mærkede spændingen i nakken efter den lange dag.

“Du er her stadig?” Marcus’ dybe stemme fik hende til at vende sig om. Hendes chef stod i døråbningen til hendes kontor, slipset løsnet og skjorteærmerne rullet op. Hans mørke hår var lidt mere rodet end normalt.

“Samme kunne siges om dig,” svarede Sarah og mærkede det sædvanlige prik af nervøsitet, når han var tæt på. “Rapporten skal være færdig i morgen tidlig.”

Marcus trådte ind i kontoret og lukkede døren bag sig. “Vi har begge arbejdet for hårdt på det her projekt. Måske vi skulle tage en pause.”

Spændingen stiger

Sarah rejste sig fra stolen og gik hen til vinduet, der vendte ud mod byens glimtende lys. Hun kunne mærke Marcus’ blik på sig, som han havde gjort så mange gange før – men i aften var der noget andet. Noget mere intenst.

“Du ved godt, at vi ikke bør…” begyndte hun, men ordene døde på hendes læber, da hun følte hans hænder på hendes skuldre.

“Bør ikke hvad?” hviskede han tæt ved hendes øre. Hans ånde var varm mod hendes hals, og hun kunne mærke duften af hans aftershave blandet med en let svedlugt efter den lange dag.

Sarah vendte sig langsomt om, så de stod ansigt til ansigt, kun få centimeter fra hinanden. “Dette,” sagde hun stille og pegede mellem dem. “Det her, som har bygget sig op i måneder.”

Grænsen overskrides

Marcus løftede sin hånd og strøg en hårlok væk fra hendes ansigt. “Så du har også mærket det?”

I stedet for at svare, pressede Sarah sine læber mod hans. Kysset var hungrende, fyldt med måneder af undertrykt længsel. Marcus’ arme slog sig om hendes talje og trak hende tættere ind til sig.

“Vi burde stoppe,” mumlede han mod hendes mund, men hans hænder fortalte en anden historie, da de glid ned over hendes hofter.

“Burde vi?” Sarah’s fingre begyndte at knappe hans skjorte op, og hun mærkede hans muskler spænde under hendes berøring.

Lidenskaben overtager

Marcus løftede hende op på skrivebordet og stillede sig mellem hendes ben. Hendes nederdel gled op om hendes lår, og hun mærkede den kølige bordplade mod sin hud.

“Sarah…” Han så hende dybt i øjnene, søgende efter en sidste bekræftelse.

“Jeg vil have dig,” hviskede hun og trak ham ned til endnu et lidenskabeligt kys.

Hans hænder udforskede hendes krop over stoffet i hendes bluse, og hun bøjede ryggen tilbage i nydelse. Papirbunker og mapper blev skubbet til side, da lidenskaben tog overrens.

Forbudt nydelse

Marcus’ læber fandt hendes hals, og Sarah stønned stille, da han kyssede og sutte på den følsomme hud. Hendes fingre roede sig gennem hans hår, holdende ham tæt mod sig.

“Hvis nogen finder ud af det…” begyndte hun, men han afbrød hende med et nyt kys.

“Der er kun os to her,” mumlede han. “Bare os to.”

Hendes bluse glid af hendes skuldre, og hun mærkede den kølige aften-luft fra airconditioneings-anlægget mod sin varme hud. Marcus’ øjne var mørke af begær, da han betragtede hende.

Konsekvenserne kan vente

De bevægede sig sammen i en rytme, der føltes både forbudt og fuldkommen naturlig. Skrivebordet knirkede svagt under dem, og Sarah’s bevægelser fik hendes computer-mus til at falde ned på gulvet med et dumpet lyd.

“Det her ændrer alt,” hviskede hun i hans øre.

“Det ved jeg,” svarede han og holdte hende tættere. “Men jeg er ligeglad.”

Senere, da de lå sammen på den lille sofa i hjørnet af kontoret, lyttede de til den fjerne lyd af aften-trafikken mange etager under dem.

En ny begyndelse

Sarah hvilede med hovedet på Marcus’ bryst og mærkede hans hjerte banke. “Hvad sker der nu?”

Han strøg hendes hår og kiggede ud i den mørke nat. “Nu finder vi ud af, hvordan vi navigerer i det her. Sammen.”

Hun smilede og kyssede hans bryst blidt. Rapporten kunne vente til i morgen. I aften tilhørte dem.

Published On: april 30th, 2026Categories: Ikke-kategoriseret0 Comments on Overarbejde efter lukketidTags: , , , , Last Updated: april 30th, 2026
1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (Endnu ingen vurderinger)
Loading...